Øget effektivitet
Med udskiftningen af to gamle og nedslidte robotter i bryggeriets tappelinje, har Thisted Bryghus nu sikret sig en opdateret og langt mere effektiv håndtering af ølproduktionen.
Den store robot hjælper med at depalletere tom emballage som kommer retur, samtidig med at den også palleterer fyldte flasker i kasser nede fra tapperiet, forklarer Theis Dahlgaard, driftsleder i Thisted Bryghus. Efter den her robot er kommet ind, så tapper vi rent faktisk 15.000 flasker/timen, i forhold til de 8.000 flasker med den gamle portal. Linjeeffektiviteten er betragteligt forøget - så det er glædeligt, udtaler en tilfreds driftsleder.
Den lille robot løfter de enkelte flasker op af kasserne og placerer dem på et transportbånd, hvorfra de transporteres gennem vaskeprocessen, videre til tapperiet, og retur til den store robot, som palleterer de færdige ølkasser.