PanPac Service døgnet rundt – 365 dage om året. Vi ved, at produktionsstop er dyrt for din virksomhed, og derfor står vores PanPac Service altid til rådighed. Vores serviceafdeling er oprettet for at assistere dig hurtigst muligt, hvis du oplever problemer med PanPac's maskiner eller udstyr. I PanPac Engineering udbyder vi fuldautomatiske palleteringsanlæg som totalløsninger. Løsningerne sammenkæder og effektiviserer produktionen. Der er med andre ord sammenhæng mellem fyldesystemer og den efterfølgende palletering samt folievikling i et fuldautomatisk system. Hvis der opstår problemer med dele af udstyret, kan det påvirke hele produktionen. I PanPac Engineering gør vi alt for, at lignende ikke sker. Derfor gennemtester vi alle løsninger i praksis, inden de leveres til vores kunder. Vi udfører en afleveringstest (FAT) i egen montagehal sammen med kunden, hvilket sikrer en optimal og fejlfri levering. Skulle der alligevel opstå komplikationer med udstyret, gør vores serviceafdeling til gengæld også alt for at løse problemet hurtigst muligt. Derfor tilbyder vi denne 24 timers service – 365 dage om året. Du kan altid kontakte PanPac’s serviceafdeling på følgende kontaktinformation: Telefon (8.00 – 16.00): +45 96 73 02 40 Hotline (16.00 – 8.00): +45 96 73 02 48 Vores serviceteam PanPac servicerer i dag robotter og automatisk udstyr over hele Europa. Vores serviceteam råder over 3-6 servicebiler, som kører ud på servicejobs i hele Europa. Servicebilerne er fuldt udstyrede med de mest anvendte reservedele og værktøjer til PanPac’s maskiner og udstyr. PanPac’s serviceteam råder også over servicepaller, som sendes ud til kunder – to komplette sæt til langdistancekunder. Servicepallerne er lavet i plastik af hygiejniske årsager: 1 palle til værktøj og reservedele samt 1 palle kun til reservedele. PanPac udfører service på mange typer maskiner og udstyr: Robotter, folieviklere, sækkefyldere, bigbag-fyldere og andet automatisk udstyr. Service på andet udstyr kan eksempelvis være robotgribere, papdispensere, pallemagasiner og løfteborde. For at kunne udføre den rette service benytter PanPac et service-layout og en tjekliste, når der udføres service på maskinerne. PanPac’s serviceteam anvender desuden et jobplanlægningsskema til at holde styr på de mange serviceaftaler. Derudover planlægger PanPac de tekniske ressourcer mange måneder forud, for på den måde sikrer vi, at vi overholder vores serviceaftaler med kunderne. Vi kommer gerne på servicebesøg PanPac Engineering kommer gerne på servicebesøg i din virksomhed og produktion løbende. Vores serviceafdeling tilbyder at komme på servicebesøg efter aftale. Her kan vi teste, gennemgå og undersøge jeres maskiner og udstyr, så vi er sikre på, at de leverer den optimale ydeevne. Har du brug for et servicebesøg, eller vil du vide mere om samme? Så skriv eller ring direkte til vores Service Manager Brian Hegelund. Serviceafdelingen har også reservedele klar Vores serviceafdeling tilbyder hjælp med alle reservedele til jeres automatiserede totalløsninger. Står du og mangler én eller flere reservedele, kan vi hurtigt assistere dig. Vi kommer gerne på besøg og gennemgår alle maskiner og alt udstyr. Her identificerer vi dit produktionsproblem og skaffer de rette reservedele med det samme, så produktionen kan fortsætte. Træning af dine medarbejdere PanPac Engineering bidrager også med træning og oplæring af dig og dine medarbejdere. Kan I selv identificere problemet i produktionen, vil I i højere grad selv kunne løse udfordringen og komme videre med produktionen. Det går naturligvis hurtigere, hvis I allerede kender problemet og eventuelt også ved, hvordan I løser problemet. Her tilbyder PanPac oplæring i jeres palleteringssystemer, som I selv vil kunne betjene fremadrettet. Vil du høre mere om vores team, kan du tage et kig på vores firmaprofil. |